Uddrag/afskrift af Winchler bogen af.: Jytte Rønning Hansen
I
lang tid havde det været på tale at få Alheden opdyrket, men først under
Frederik V (1723 – 1766) blev idéen gennemført, takket være Adam Gottlob
Molkte, som var kongens overhofmarskal og nærmeste rådgiver.
Den
danske regeringsagent Joh. Fr. Moritz opholdt sig i 1756 i Frankfurt am Main.
Under et ophold i København hørte han
om hedesagen til hvis gennemførelse, man manglede den nødvendige arbejdskraft.
Den mente han sig i stand til at skaffe, idet der fra Pfalz foregik en stærk
udvandring. Efter korrespondance med Molkte og Bernsdorf kunne Moritz 1. marts 1759 sende et udførlig
forslag til Molkte som ikke alene omhandlede hvervningen oa pflatzerne til
Alhedens kolonisation. Han mente, at foruden agerbrug kunne kolonisterne have
et bierhverv f. eks. kunne der anlægges spinderier – måske kunne der endda
drives silkeavl.
I brev af 27. marts 1759 havde Molkte givet Moritz fuldmagt til at påbegynde hvervningen og sendete samtlige oplysninger om, hvilke friheder den danske stat kunne tilbyde.:
1. 20 års frihed for alle skatter og tidende
2. 20 års frihed for udskrivning, indkvartering samt kongerejser.
3. Arvefæste, der sikrede børnene de af forældrene beboede gårde – også i 20 år
Efter anvisning fra den danske regering skulle de udvandrende have rejsepenge.:
30 rdl. til en voksen
mand.
20 rdl. til en
voksen kvinde.
20 rdl. til
medfølgende børn mellem 12 – 26 år
10 rdl. til hvert
mindre barn
Pengene skulle først udbetales, når kolonisterne ankom til bestemmelsesstedet, og det var meningen, at pengene skulle bruges til at købe husdyr og redskaber.
Gennem aviser og trykte plakater blev gennem indbydelse spredt over store dele af Rhinlandet, og den blev hævet op i et særligt plan, da underskriften altid var.: Joh. Fr. Moritz kgl. Dansk legationsråd i Frankfurt am Main.
Da de første kolonister ankom i sommer
1760, var der ingen forberedelser gjort til at modtage dem. Man forsøgte at få
omegnens bønder til at huse kolonisterne, men forgæves. Man måtte lade de 9
første familier indkvartere i Viborg, hvilket fra 15. okt. – til 15 dec.
Kostede 190 rdl. og 54 sk.. De næste 100 indvandrere skulle foreløbig blive i
Fredericia, hvor man mente, de kunne finde arbejde vinteren over.
Indvandringen fortsatte, i jan. 1761 kom
der 500-600 nye kolonister.
I 1762 krævedes en kraftig udrensning af
kolonisterne, idet 1/3 ønskedes fjernet, da der var en bestemt kreds, der ikke
ville indrette sig efter forholdene, men ved dovenskab, svir og slagsmål gjorde tilværelsen uudholdelig for de
ledende og mere besindige kolonister.
68 familier blev udvist. Yderligere blev
tilskuddet fra staten nedskåret til det halve fra 20.000 rdl. til 10.000 rdl.
årligt. Hvilket medførte at 42 familier brød op og drog bort.
Nu var Alhede- koloniernes befolkning
bragt ned på det halve ca. 60 familier. I løbet af 5 år havde staten ofret
300.000 rdl. på de midtjyske kolonister.
Retur til slægt siden…………………..næste
side